mandag den 19. marts 2018

Midtvejskrise?

Jeg har det godt - vi har det godt - vi elsker hinanden - vi elsker vores børn og vi elsker vores liv.

Og ja, vi KAN også godt være uenige om ting og synes, at vores unger er umulige - det er jo ikke en Hollywood film, men et helt almindeligt forstadsliv på godt og ondt.

Engang var jeg sådan en, der ønskede mig et fast job med en god og stabil indtægt, så mødte jeg manden min, som havde en iværksætter i maven...den fik han lov til at leve ud og lever stadig ud. Og han smittede mig, så efter et par år, da firmaet var velkonsolideret, sprang jeg med i projektet.

Jeg var i mange, mange år med på sidelinjen, men trængte til nye græsgange da jeg var omkring 40. Jeg trængte til noget, der var mit, nogle flere kollegaer, til ikke at være chefens kone, så jeg tog mig en ny uddannelse, fik et godt job, søde kollegaer og alt var godt....det er det for så vidt stadig, men nu begynder den indre iværksætter igen at pusle i min mave. Jeg vil også være selvstændig igen. Vi arbejder godt sammen, manden og jeg, men jeg vil noget andet - noget der er mit og kun mit, selvom han naturligvis gerne må være med.

Jeg ønsker at flytte på landet og starte et Bed & Breakfast - jeg prøver at tale mig selv ned, at tale mig selv fra det. Tænker på, at det nok er hyggeligt at gå og hygge om gæsterne, men at lægge rent sengetøj på 20 senge er måske knap så fornøjeligt, eller at gøre rent på 10 værelser, eller blive kaldt ud til et stoppet toilet...heller ikke så fedt. Eller forvænte folk, der køber en overnatning på B&B men forventer at det ligner Hotel Hilton og så rater det vildt dårligt på nettet (jep, jeg har tjekket anmeldelser og det er de særeste ting folk brokker sig over, men især morgenmaden er et tydeligt issue).

Det giver absolut ingen mening at ønske sådan noget, for vi solgte netop vores store hus for at frigive mere tid, for ikke at skulle rense tagrender, male vinduer osv, osv og alligevel er jeg nærmest klar til at sælge min sjæl for at finde et hyggeligt lille sted, jeg kan gøre til det mest fantastiske sted.

Alle planerne er klar - jeg ved, hvordan jeg ville gøre det, jeg ved nogenlunde, hvor det skulle ligge, jeg ved, hvordan jeg ville øge indtægterne med andre spændende tiltag.

Jeg ved også, at det er nu, snart, det skal gøres, hvis det skal gøres, for vi bliver ikke yngre.

Og så ved jeg også, at jeg - endnu - ikke har tænkt det ordentligt igennem, selvom jeg har tænkt og tænkt i det meste af et år snart. Spørgsmålet er, om man overhovedet kan tænke sådan noget rigtigt igennem? Tænke det nok igennem?

For nok er der en frihed i at være selvstændig, men der er også en kæmpe forpligtelse - på samme tid, er der også en stor frihed i at være ansat, bare på en anden måde. Man skal bare møde ind mellem 8-16, der er ingen tvivl om, hvad lønnen er, når man rammer den første og man har 6 ugers ferie hvert eneste år.

Pyha...vi tænker lidt videre - Vi har stadig lidt tid til at vælge fra eller til, for vi lader lige de sidste unger flytte hjemmefra inden det evt skal effektueres. Og så skal vi ikke mindst være 100% enige om, at det er det vi vil, for selvom jeg ønsker det som mit projekt, vil vi jo i realiteten være fælles om det. Og jeg forstår godt manden min, der siger, at han ikke orker alle hans ferier i fremtiden skal gå med at lege "krofatter".

OMG - det havde været nemmere at være mand og bare gå ud og købe en motorcykel!!!

Ville det bare ende med at jeg rendte rundt og gjorde rent hele tiden og var smaddersur??

6 kommentarer:

  1. Jeg har det selv med at få nye ideer, og tanken om "at trappe ned" gør mig trist. Jeg har en sygdom der gør at jeg ikke kan så meget som jeg gerne vil, men havde jeg ikke den, tror jeg også jeg ville ønske mig et bed & breakfast :-) Det er - som du også skriver - svært at tænke sig til om sådan et projekt er en god idé. Man er næsten nødt til at afprøve det for at vide det. Jeg afventer spændt hvad I bestemmer jer for!
    God solskinsdag til dig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er svært - så er vi for, så er vi imod, men vi kommer vel frem til en beslutning på et tidspunkt ;-)

      Slet
  2. Det lyder spænende men jeg kan godt forstå dine (jeres) forbehold.

    Håber I finder det som er rigtigt for jer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, det håber jeg også - men vi finder jo ud af det på den ene eller anden måde ;-)

      Slet
  3. GO for it!
    Jeg havde i rigtig mange år den samme tanke, men jeg turde ikke. Undskyldningen dengang var, at jeg ikke havde de rette omgivelser. Det var også rigtigt nok, men gjorde jeg noget for at finde dem? Nix. Da jeg gik på pension, var jeg for gammel til den slags, men havde jeg været under 50, så ...
    Men det kan jeg jo sagtens sige.
    Og ih, hvor jeg forstår dig. Jeg håber virkelig, du gør alvor af det.
    Alle de mange, mange interessante (og måske også nogle uinteressante, men jeg tror de drukner i mængden), du kommer til at møde, er hele arbejdet værd.
    Do it. Just do it :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Se, lige sådan kunne jeg også skrive til andre (og sige til mig selv), for det skal da bare prøves af. Men det er jo en noget større beslutning end bare at købe et nyt hus, for det er i princippet at vende vores liv 180 grader rundt, hvilket måske vil være superfedt og måske ikke. Vi tænker....fortsat

      Slet