torsdag den 31. marts 2016

Om 5 år.....eller mindre?

Efter at have haft børn i knap 26 år, kan vi lige pludselig se en ende på det, eller i hvert fald på at have dem boende hjemme og jeg tænker at om bare 5 år er vi bare os to gamle tilbage på pinden.

På den ene side gør det mig trist, for jeg nyder at have dem, der stadig bor her, omkring mig, jeg nyder vores snakke ved middagsbordet og jeg morer mig over deres interne snakke, som vi er koblet helt af, som nu f.eks. da de talte om Paradise Hotel her til aften.

Men jeg kan også se de gode sider ved det - lige pludselig kan man gøre som man vil. Ingen forventer aftensmad (og ja, det gør de stadig selvom de er næsten voksne), vi kan blive inde i byen, vi kan gå hjem på hovedet i seng, vi får en ny frihed, som jeg håber, jeg kan glæde mig over, når den kommer og ikke kun være trist over, fordi den betyder at ungerne er fløjet fra reden.

Samtidig med at den sidste unge nok forlader reden, tænker jeg, at vores søde hunde, heller ikke er her længere - også en mærkelig tanke, men lige så meget jeg holder af dem, lige så meget, må jeg erkende, at de gør at man er meget bundet.

Det er underligt at ens familie lige pludselig og indenfor de næste få år ændrer sig så markant, men jeg ved jo heldigvis at de stadig vil søge mod hjemmet og mors kødgryder, så jeg fortsat kan nyde dem, bare på en lidt anden, men også mere intens måde.

Pyha, hver ting til sin tid - jeg synes jo det var i går, jeg stod med min første nyfødte i en lift udenfor hospitalet og tænke "Åh nej, det er mit ansvar, at han overlever de næste 18 år"

onsdag den 30. marts 2016

En skøn ferie på Påskeøen aka Bornholm

Vi har aldrig været så tidligt på solskinsøen, men der var skønt og vi stornød at landskabet var så anderledes, nu hvor der ikke var blade på træerne. Vejret var som vejret nu kan være en tidlig påske mod øst, men vi havde tørvejr og strejf af sol, så ingen klager herfra (selvom meldingerne fra Sjælland lød på "Vi sidder på terrassen og nyder solen" - så varmt havde vi det ikke).

Vi boede et skønt sted i en lille lejlighed med dejlig udsigt over vandet og endnu en gang var vi rundt og snuse lidt for at finde ud af om, der er et sted "til os" på øen. Der var mange dejlige steder, men meget er solgt og udvalget er ikke enormt og slet ikke når man er lidt kræsen og gerne vil have en hel masse til en god pris.

Så det blev ikke denne påske, vi faldt over noget - måske senere på året, måske næste år eller næste år igen. Vi har ikke travlt og selvom vi kommer meget på øen er 3-5 gange årlige måske alligevel ikke helt nok til at retfærdiggøre sommerhuskøb. Og jeg vil så nødig leje ud, for så er det jo alligevel ikke rigtig vores. Men finder vi en dag stedet, må vi jo finde en løsning på det.

Vi spiste dejlig mad, men en enkelt dags frokost, var helt speciel. Vi var kørt hjemmefra efter morgenmaden og havde egentlig planer om at tage hjem til frokost, men pludselig var klokken mange og især jeg var supersulten, men ingen af os var klædt på til fint brug i vores gå-tur-på-strand-og-i-smattet-skov-tøj-og-sko, så vi kørte omkring den lokale Brugs og købte rugbrødsboller, ost og lidt kage og så fandt vi et sted med skøn udsigt og spiste på bedste Hr. og Fru Danmark-maner vores frokost i bilen og hvor var det bare hyggeligt.

Læser du med her og har du aldrig været på Bornholm, så se at kom af sted, for der er så skønt og en fantastisk ro.

Har du lyst til at se en masse billeder fra Solskinsøen, så tag et kig på Instagramprofilen

Bornholmbornholmbornholm

søndag den 27. marts 2016

Alderssyn - Aldrig nogensinde operation!!

De der øjne bliver bare dårligere og dårligere i et tempo, der gør, at jeg er glad for at jeg ikke har haft tid til at bestille briller hos optikeren, for de havde sikkert allerede være forældede.

Men jeg må jo til det og det bliver i denne uge, for det er desværre ikke længere nok med den der lille 20 kr's brille fra Tigerbutikken.

Flere har spurgt om jeg ikke skal have en operation (RLE / Refractive Lens Exchange), men det kommer aldrig nogensinde på tale og hvorfor ikke?

Jeg har ikke lyst til at operere på noget, som egentlig er OK og linsen i mit øje er jo OK, den er bare blevet lidt mindre fleksibel (ligesom min ryg, mine knæ og nogle af de andre skavanker jeg hygger mig med)

Jeg har ikke lyst til at have et fremmedlegeme siddende i mit øje, for man ved jo reelt set ikke hvor længe det holder. Nok har man lavet grå stær operationer i mange år, men det har jo været på folk, som var højt oppe i alderen og ikke på folk, der vil være sikre på at linsen holder i ca. 50 år.

Der er en risiko ved enhver operation - at få en infektion i øjet er ikke lige på min ønskeliste, for der skal så lidt til for at synet forringes.

Der er også øget risiko for glaslegeme-sammenfald og nethindeløsning - heller ikke ting, der står på min ønskeseddel.

Og selvom udbyderne af disse operationer prøver at overbevise potentielle kunder om at det er stort set risikofrit, så sker der fejl og de fejl er ikke nogen, der bare lige forsvinder.

Og hvor ved jeg så sådan noget fra? Jeg har en meget god bekendt, som er øjenlæge og har fortalt mig rigtig meget om det - han er på min alder og han bruger også briller, for der er ingen, der skal røre hans øjne. "Ligesom ingen af mine kollegaer har lyst til at risikere synet ved en øjenoperation" som han siger. Og det er jo tankevækkende, at de, der lever af at lave øjenoperationer ikke selv kunne drømme om at lægge øjne til produktet. 

En dag, måske, om mange år, får jeg måske grå stær og så vil jeg naturligvis med glæde tage imod tilbuddet om at få skiftet linsen i øjet, men indtil da bliver det optikeren, der får mine penge.

Så nej tak til øjenoperation og ja tak til briller

tirsdag den 8. marts 2016

At give slip.....

Det er svært og jeg er ikke klar endnu til at give slip på bloggen her som har fulgt mig i over 10 år.

Men....for der er jo et men, jeg synes aldrig jeg har tid til at skrive noget længere. Jeg skriver ofte indlæg i hovedet, men når jeg så sidder foran computeren, er enten de eller tiden forsvundet.

Det er jo heller ikke envejskommunikation, for jeg vil også gerne forbi andre blogs og lægge en lille hilsen, men tit bliver det ikke til noget som helst. Jeg kommer måske forbi, læser lidt, men så er der et eller andet, der gør at jeg ikke når kommentaren.

Mange er rykket på instagram, det er jeg også, men jeg får ikke postet ret meget - gosh, hvor det her lyder ynkeligt.

Det er det heldigvis ikke for jeg har jo et godt IRL-liv og det er jo trods alt, det, der er det vigtigste.

Ønsker jer, der stadig hænger på herinde en fantastisk dag i såvel blogland, på instagram, men allermest i den virkelige verden