lørdag den 17. februar 2018

Jeg savner...

Jeg savner egentlig at skrive - om de små ting i hverdagen. Lige få ordene gennem fingrene...

Jeg kunne skrive dagbog og lægge den i en skuffe, men det er som om ordene kommer nemmere når jeg sidder ved tastaturet...Egentlig lidt frygteligt, at det er blevet sådan. Hvad blev der af den sirlige håndskrift?

Jeg startede med at skrive dagbog - i hånden, naturligvis - da jeg var 11-12 år, i god traditionel lillepigestil:

"Kære Dagbog,

I dag har jeg været i skole og gået tur med Sussi. Vi fik frikadeller til aftensmad"

Senere var det teenagepigen, der skrev lange tårevædede beskeder, når hun savnede kæresten, men altid med starten "Kære Dagbog".

Jeg læste tidligt Anne Franks dagbog og blev meget inspireret af den, tænk den stakkels pige, tænk hvad hun gik igennem. Jeg følte med hende, følte hendes smerte og priste mig lykkelig for min trygge og gode barndom i lille Danmark. Så faktisk var det Anne Frank der fik en ung pige i 70'erne til at skrive dagbog, præcis som hun sikkert inspirerede mange andre.

Jeg skrev mit første indlæg på Smartlog for over 12 år siden. Det var længe inden det var moderne at blogge - i hvert fald som vi kender bloggere i dag. Ukendte piger, der bliver kendte og tjener penge på at være....kendte? Det er en mærkelig verden ;-)


2 kommentarer:

  1. Ja, verden er blevet en del anderledes end da vi var unge.
    Jeg skrev også dagbog som ung, men den var bestemt ikke ment som læsning for andre! Derimod betragter jeg bloggen som en slags offentlig dagbog, hvor det er ret fedt at få den respons, som man kan få gennem dette medie - men det er af samme årsag en 'dagbog' hvor de mere private tanker ikke bliver nedfældet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har helt ret - ellers kunne jeg jo bare nedfælde tankerne i et word-dokument ;-)

      Slet