søndag den 18. februar 2018

Kære Margrethe

Kære Margrethe,

Det gør mig ondt, at du har mistet din mand, præcis som det gør mig ondt, når alle andre mister deres ægtefælle. Det er et frygteligt tab, når man har været hinandens bedste venner, ægtefolk, kærester, forældre i mange, mange år.

Når det sker i ens nærmeste familie, giver det stof til eftertanke, men også når det sker med så massiv mediedækning, som der har været de seneste dage.

Da jeg var en lille pige på bare 7 år, dengang i 1972, hvor du blev dronning, syntes jeg, det var det værste jeg kunne forestille mig. At ens far døde og man skulle stå der og blive udråbt til dronning mens man var så ulykkelig. Dengang kunne jeg ikke forestille mig noget værre end at miste min mor eller far, præcis som man nu har det, når man blot er 7 år gammel. Det gjorde kæmpe indtryk på mig og når jeg ser klippene med Jens Otto Krag, der udråber dig til Dronning, kan jeg stadig genkalde mig den sorg, jeg følte dengang.

I dag føler jeg med dig som hustru og får et sug i maven ved tanken om, at det måske en dag er mig, der skal sige farvel til mit livs kærlighed. Jeg har set min mormor, min far og min svigermor blive alene og sorgen er frygtelig, men vidner jo også om den store kærlighed, der var. Min far mistede sin hustru, min mor, for næsten 25 år siden, men omtaler hende stadig som sit livs kærlighed på trods af han igen er gift.

Vi har i disse dage set dig som en meget fattet, endda smilende dronning, som har modtaget folkets varme og kærlighed. Jeg ved ikke hvad der ligger bag smilet, men tænker at det må være mange års erfaring fra dit embede, der gør. at du i en så sorgfuld situation, kan holde masken og med dit stille smil vise, at du stadig er her, at du nok skal passe på Danmark og at du nok skal klare dig. Det kan også være, at dit smil er det eneste der holder dig fra at bryde helt sammen.

Men hvad der gør mig ondt er at du igen og igen kommer kørende alene til de begivenheder, der har været. Dine sønner er omgivet af deres hustruer og børn, men du kommer helt alene. Jeg husker, når vi har mistet i vores familie, at sønner og døtre har støttet op om den efterladte, så han eller hun ikke skulle være alene. Jeg er ikke i tvivl om, at dine sønner og svigerdøtre er der for dig, men hvor det skærer mig i hjertet at se dig ankomme alene.

Kære Margrethe - jeg ønsker dig og din familie styrke i den kommende tid.

Kærlige Tanker

Moster Tulle

PS: Det er helt bevidst, at jeg har brugt du osv, da jeg ikke forventer at Dronningen ser mit "brev"

Jeg er vild med dette billede som udstråler en kæmpe kærlighed 
- og det - i dagens Danmark -  politisk ukorrekte med cigaretterne

4 kommentarer:

  1. Dejligt at du er tilbage igen og tak for dit brev til vores dronning. Smilet er jeg helt sikker på skyldes, at når man smiler, så kan man ikke græde.
    Og ja jeg ville også ønske, at dronningen og hendes børn kunne få lov til stå tæt sammen, som jeg helt sikkert tror de gerne vil. Men sikkerhedsregler siger jo, at de skal køre hver for sig. Og måske gør sig det samme gældende som for smilet, at man nemmere kan opretholde en rolig facade, hvis ikke man bliver rørt ved af sine nærmeste. Jeg ser det på sygehuset, nogle gange viger mennesker tilbage, hvis jeg prøver at røre ved dem, netop fordi de har brug for at holde sig sammen og jeg kan komme til at slå hul i dette holden sig sammen ved min kærlige berøring.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har helt ret - jeg kender det også fra min hverdag. Hvis man viser omsorg, kan det få folk til at krakelere fuldstændig. Og tak for velkomsten, håber jeg ikke bliver månedens gæst her på bloggen ;-)

      Slet
  2. Det var et sødt brev, som på fineste vis udtrykker hvad man nødvendigvis må føle, når man mister ens ledsager gennem et halvt århundrede.
    Jeg var 18 år, da hun stod der på balkonen og kæmpede for at være fattet, men hvor man tydeligt kunne se hendes store sorg over at have mistet sin far.
    Lene har nogle gode pointer om at håndtere sorg - ting, som jeg ikke havde tænkt over.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - Det er en svær tid hun - og alle andre, der har mistet - går igennem efter et dødsfald.

      Slet