søndag den 17. januar 2016

Et nyt år og de der nytårsforsætter

Vi laver dem (næsten) allesammen, ikke? Der ved årsskiftet, hvor vi står med et glas champagne og rørstrømske tænker at i år, skal alt være anderledes. Vi skal spise sundere, tabe et par kilo, undgå impulskøb, være bedre forældre, ægtefæller, døtre, veninder.

Men så går året ganske langsomt i gang og alt bliver hurtigt ved det gamle.

Igen i år prøver vi at begrænse madspild - fordi det er sjovt, at finde anvendelse for ting, man ellers ville have smidt ud, fordi det ikke er i orden bare at smide mad ud og fordi det i sidste ende også er en økonomisk gevinst. Vi har været gode til det, de sidste par år, men en ting, som næsten altid ender i skraldebøtten er halvdelen af en ½ l piskefløde, så enten skal nogen huske, at den der piske er åbnet eller også skal vi købe 2 x 1/4....

Så er der vægten.....min vægt....argh, vil gerne tabe de der berømte 5 kg, men for filan hvor er det svært at tage sig sammen, især i januar. Først er der resterne fra julen, som jo lige skal klemmes ned, så er der måske og lidt (slik)rester fra nytåret, så har nogen bryllupsdag og det må jo fejres og lige pludselig sidder man her i midten af januar og har ikke tabt så meget som et gram. Fremover vil jeg huske mig selv på at vægttabet først starter den 20. januar, så behøver jeg ikke græmmes over min manglende standhaftighed.

Så er der økonomien - hver gang vi køber ind, ryger der ligegyldige ting i kurven, ofte ting, som er spiselige, men bestemt ikke i den sunde afdeling. Ønsker sådan at jeg kan gå gennem butikken og KUN holde mig til indkøbslisten - tror det ville gavne både økonomien og vægten at gøre sådan.

Heldigvis synes jeg det er sjovt, at prøve at begrænse madspildet og jeg har det efterhånden også bedst med at lave madplaner, så jeg ved, hvad der skal købes ind og ikke mindst, at jeg ikke står en sen tirsdag eftermiddag og glor fuldstændig idéforladt ned i køledisken i Netto. Det giver en ro i vores hverdag, som jeg ikke vil være foruden.

Men.....der er jo så stadig de der 5 kg, der skal has på og "nice-to-have-tingene", der ikke længere skal lægges i kurven.

Med andre ord, der er stadig lidt at arbejde med.....

7 kommentarer:

  1. Når jeg er med ude og handle, ryger der altid langt mere i kurven end der står på sedlen, mit trick er at jeg ikke tager med. Hasse køber kun det der står på indkøbslisten, poserne han kommer hjem med er så kedelige at pakke ud.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den strategi har jeg også forsøgt, men så får jeg ikke altid det, som stod på sedlen ;-)

      Slet
  2. Hehe, jeg har aldrig, som i aldrig nogensinde haft et nytårsforsæt! Det er jo at bede om nederlag ;-)
    Indtil vi flyttede i Den Stråtækte, havde jeg heller aldrig lavet madplaner. Det har jeg lært nu, og jeg vil bestemt ikke sige, at jeg holder af at lave dem, men for pokker, hvor er det nemt bagefter - både at handle og at lave maden, for man har jo tænkt for en hel uge.
    Og vægten? Den taler vi slet ikke om her ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvorfor så madplaner nu? Jeg hygger mig med at lave madplaner, udfordringen kan dog være at især det ene hjemmeboende barn helst så at madplanen bestod af: Pizza - burger - tærte - laks - hakkebøf og så kunne madplanen for hans skyld godt køre i ring med de 5 retter. Det betyder så også at han ikke sætter ret stor pris på mine kulinariske forsøg, for man skulle jo nødig prøve noget nyt ;-)

      Slet
  3. Gudskelov har jeg ikke haft et kræsent barn, men et, der aldrig så skævt til mine køkkenforsøg. Måske havde det også lidt at gøre med, at hvis man brokkede sig over maden, fik man madtjansen dagen efter ;-)
    Madplaner fordi der er 20 km til mine dagligvarebutikker, så man kører altså ikke bare for at købe ind til et enkelt måltid. I Havdrup var der 1½ km til Brugsen, så der kunne jeg cykle til - og da jeg arbejdede, kørte jeg lige forbi alligevel.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det giver god mening, når du har så langt til indkøb. Håber, du kommer til at nyde at planlægge. Tror simpelthen hans kræsenhed er genetisk - min bror og far er på samme måde. Han er tilbudt nøjagtig de samme ting som sine søskende og hvor de har taget stort set al mad til sig går han stadig rundt og foretrækker "børnemad". Men jeg bliver stædigt ved, så længe han bor hjemme....måske bliver det hans motivation for en dag at flytte, at slippe for mine forskellige kulinariske tiltag ;-)

      Slet
  4. Nytårsforsætter, nej, det har jeg aldrig haft. Og nu kan jeg godt se jeg kommer til at lyde rigtig hellig, for madspild er ikke noget vi praktiserer her. Alt bruges, gemmes, fryses eller hvad der nu skal til for at redde det fra skraldespanden. Siden jeg flyttede hjemmefra for 41-42 år siden, har jeg altid kun handlet en gang om ugen. Man kører altså ikke lige en masse km for at købe den liter mælk man har glemt.

    SvarSlet