søndag den 24. januar 2016

5 kg på 5 uger!

Lige præcis 5 kg skal vil jeg tabe på 5 uger, for der har igen-igen sneget sig lidt for mange kg på sidebenene.

Ja, jeg elsker mad
Ja, jeg elsker kage
Ja, jeg elsker chokolade
(Ja, jeg elsker heldigvis også min familie ;-)
Ja, jeg synes også godt om slik

Og på et eller andet tidspunkt måtte det jo ske....at de kilo skal væk igen.

Allerhelst ville jeg smide 10 kg, men det ser bare ikke pænt ud til mit ansigt - kroppen er fin nok, hvis den er 10 kg lettere, men i ansigtet ligner jeg en, der ikke har fået mad i meget lang tid. Så foreløbig er målet 5 kg og går det fint, tager jeg lige 3 kg mere.

Mit BMI er ganske fint med den vægt jeg har nu, men jeg føler mig bare bedre tilpas i min krop, hvis jeg vejer lidt mindre, så det må jeg jo gøre noget ved.

Om 5 uger skal jeg til fest med en masse, jeg ikke kender og det er altid nemmere for mig at nå et mål, hvis der er en knivskarp deadline.

Planen er :
  • Sig nej tak
  • Luk munden
  • Spis sundt 
  • Lange gåture, så vidt vejret tillader det
  • WiiFit'en findes frem igen
  • Og så tænker jeg, at jeg også lige mixer 5:2 kuren ind, for den har min krop det faktisk ret fint med
Klar, parat, start...siger jeg med munden fuld af verdens bedste cookie (for jeg starter jo først i morgen)

4 kommentarer:

  1. Hep hep.. så er i morgen blevet til i dag.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for hep'ene - i morgen er blevet til i dag og det er sen eftermiddag og det værste tidspunkt på dagen. Men alt er godt, intet forbudt er spist, men er det ikke altid sådan på førstedagen ;-)

      Slet
  2. Jeg håber for dig, at du når dit mål - det er nok godt med den deadline.
    Selv de enkleste kure er svære for mig at overholde. Den enkleste er SDH, men uh, det er ikke nemt ...
    (Spis Det Halve ;-) )

    SvarSlet
    Svar
    1. Der findes ingen enkle metoder - den bedste for mig er dog nok 5:2. Min udfordring er så bare at jeg ikke får ordentlig mad de 2 dage, men bare lader være med at spise ret meget. Resten af familien får deres sædvanlig mad, som jeg så bare ikke spiser. I dag vil jeg fx springe en lækker lasagne over :-/

      Slet