lørdag den 17. oktober 2015

Jeg har tabt mit hjerte

til en lille ø et stykke væk fra resten af Danmark. Ja, du har sikkert gættet det

Bornholm er øen og jeg er hårdt ramt, eller rettere, det er vi faktisk begge.

Vi er der efterhånden så meget, så folk spørger om hvad vores tilknytning til øen er og vi må jo så sige, at ingen af os har nogen tilknytning overhovedet. Eller rettere, det har vi jo nu, men ingen familiære bånd knytter os til dette fantastiske sted.

For os findes der ikke noget skønnere sted end Nordbornholm - roen, klipperne, havet og de sødeste mennesker.

Når man har været et sted så mange gange kunne det måske være kedeligt at vende tilbage igen og igen, men det bliver aldrig kedeligt. Hver gang vi er tilbage, finder vi nye spændende steder og de "gamle" steder skal jo stadig besøges. Vi holder os så vidt muligt fra turiststederne og griner lidt af at vi jo er sådan "halv-bornholmere" og derfor ikke gider trækkes med alle turisterne - ha-ha-ha....turister er vi jo trods alt stadig og selvom vi i korte øjeblikke kunne drømme om at rykke teltpælene til øen-i-søen ved vi begge, at det kun er drømme. Vi har begge vores job her og ikke mindst familie og venner, men når vi arbejder lidt mindre er det da ikke usandsynligt at vi en dag finder et sted, der er helt vores eget.

 


4 kommentarer:

  1. Bornholm er da også dejlig! Min mand og jeg taler om at vi snart må til Bornholm, for det er længe siden vi har været der, og vi har aldrig været der sammen. Og jeg tror det skal være udenfor højsæsonen, så vi ikke kommer sammen med alle der andre turister :-)

    Tak for dit besøg ovre på min blog! Nu har jeg også fundet din blog :-)

    Hilsner fra Nana

    SvarSlet
  2. Der er også dejligt på solskinsøen. Der er bare ærgerligt at det er så dyrt at komme dertil, men sådan er det jo til alle ikke brofaste øer.

    SvarSlet
  3. Bornholm er dejlig, og jeg kan sagtens forstå, hvis i drømmer om fx et sommerhus derovre - det må jo være lidt lige som vores elskede hus i Sverige.
    Håber I får mulighed for det inden så længe :-)

    SvarSlet