lørdag den 4. august 2018

Det er (for) varmt.....Om overgangsalder

Jep, jeg siger det bare - det er for varmt til mig.

Jeg savner regn, jeg savner "normale" temperaturer og jeg savner også lidt at se noget grønt græs igen. Ja, jeg savner vel bare dansk sommer.

Havde det regnet hele sommeren havde jeg helt klart savnet noget sol og varme og sådan er vi mennesker jo så svære at gøre tilpas.

Da jeg var ung rejste jeg hver sommer rundt i Grækenland og det var først når temperaturen nåede 40-42 grader, at jeg syntes det var for meget. Ellers var det skønt med sol og varme og jeg kunne stege i timevis på dækket af den yacht, hvor min ungdoms somre blev nydt.

Men med alderen kan den slags jo ændre sig og for kvinder (eller i hvert fald mig!!) i overgangsalderen er det ikke for tøsedrenge med den her varme.

Der er mellem 30 og 32 grader på mit kontor og det er varmt, når man tilbringer 8 timer der hver dag. En ventilator hjælper mig lidt, men at blive blæst på hele dagen er også ret irriterende.

Så er det hjem med Metro og S-tog, hvor der i Metroen er omkring 40 grader og i S-toget nok 5 grader koldere.....faktum er i hvert fald at når jeg træder ud af toget - i de 28-30 grader, der er udenfor - føles det køligt!!

Så er der nætterne....føj for pokker, hvor har vi det varmt og her er det nok især mig, der er plaget. Faktisk så plaget så jeg denne sommer har sovet med en ventilator ved siden af min seng og ørepropper i ørerne fordi jeg hader larmen fra den. Men uanset giver det bare ikke den samme gode søvn, som når der er stille og 18 grader i værelset.

Og det værste er, at jeg faktisk ikke er specielt plaget af hedeture normalt, så hvordan har de af mine medsøstre, der er plaget af det, det så ikke....pyhaaa.

Jeg vil så gerne sidde lidt i solen og få lidt ind på D-vitamin kontoen, men jeg kan ikke holde det ud i øjeblikket....øv for det, men hurra for at det trods alt er og har været en skøn sommer


4 kommentarer:

  1. Ja, vi er svære at gøre tilpas ;-) Jeg plejer at have brune ben om sommeren, men i år er de ret hvide - for jeg er jo ikke ude i solen. Men ude er jeg, og jeg nyder - trods alt - den varme sommer. Og de-dér hedeture. Dem har jeg uanset vejret ...
    Jeg ønsker dig en god, kølig nat!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg fik fine brune ben på min sommerferie, men i 2 uger med den hede (og job) har jeg stort set ikke været ude i solen og så blegner de jo lidt igen.

      Slet
  2. Jeg tror bestemt ikke, at du er den eneste. Faktisk tror jeg vi er ret mange, der synes, at dette her er ALT for meget. Temperaturer på 22-23° som i dag er meget bedre og langt behageligere.
    Bortset fra det, så husker jeg hedeturene som lige slemme, uanset hvad temperaturen ellers var :-)

    SvarSlet