Fra på mandag.....

Min blog startede egentlig som en slankeblog for over 10 år siden.

Jeg tænkte dengang, at hvis jeg skrev ned, så ville det være nemmere, men nu sidder jeg her 10 år senere og vejer det samme som dengang OG har det samme ønske om at tabe de der 8-10 kg, selvom 5 kg sagtens kunne gøre det.

Jeg har været dernede - faktisk tabte jeg 13 kg i forbindelse med sygdom, men det er en forkert måde at tabe dem på og så snart jeg var rask, råbte min krop på næring, som den selvfølgelig fik. Og 1-2-3 så vejede jeg det samme igen, selvom jeg havde mange tanker om at NU ville jeg holde vægten, spise sundt, dyrke motion osv.

Fra på mandag er nærmest blevet en joke herhjemme, for nærmest hver uge tænker jeg, at fra på mandag sætter jeg ind.

Måske er det ved at være tid til at erkende, at min vægt faktisk er fin, at jeg faktisk på ingen måde er overvægtig, men måske nok bare kunne have gavn af at stramme lidt op hist og pist.

Det er mærkeligt for mit jeg tænker stadig på mig som den her pige/kvinde på 178 og 54 kg, men det er altså 30 år siden, det var en realitet. Underligt som ens selvbillede ikke kan ændre sig, bare lidt, med tiden. Eller min sunde fornuft kan sparke ind, at jeg jo altså ikke er 20 år længere og i øvrigt har været gravid og født en hulens masse børn.

Nå, men jeg vil stadig gerne smide min muffintop, så vejen frem må være motion i lidt mere rå mængder end hidtil.

Iøvrigt er det slet ikke min skyld, at jeg ikke taber mig...det er børnenes skyld - det er dem, der gerne vil have slik og kage og så ligger det der og kalder på mig :-))))

Vi kender vist alle den her ;-)

Jeg savner...

Jeg savner egentlig at skrive - om de små ting i hverdagen. Lige få ordene gennem fingrene...

Jeg kunne skrive dagbog og lægge den i en skuffe, men det er som om ordene kommer nemmere når jeg sidder ved tastaturet...Egentlig lidt frygteligt, at det er blevet sådan. Hvad blev der af den sirlige håndskrift?

Jeg startede med at skrive dagbog - i hånden, naturligvis - da jeg var 11-12 år, i god traditionel lillepigestil:

"Kære Dagbog,

I dag har jeg været i skole og gået tur med Sussi. Vi fik frikadeller til aftensmad"

Senere var det teenagepigen, der skrev lange tårevædede beskeder, når hun savnede kæresten, men altid med starten "Kære Dagbog".

Jeg læste tidligt Anne Franks dagbog og blev meget inspireret af den, tænk den stakkels pige, tænk hvad hun gik igennem. Jeg følte med hende, følte hendes smerte og priste mig lykkelig for min trygge og gode barndom i lille Danmark. Så faktisk var det Anne Frank der fik en ung pige i 70'erne til at skrive dagbog, præcis som hun sikkert inspirerede mange andre.

Jeg skrev mit første indlæg på Smartlog for over 12 år siden. Det var længe inden det var moderne at blogge - i hvert fald som vi kender bloggere i dag. Ukendte piger, der bliver kendte og tjener penge på at være....kendte? Det er en mærkelig verden ;-)