Seriøst??

Meget har jeg oplevet på mine togture, men højtlæsning på tysk havde jeg endnu til gode.

Men alt godt kommer jo til den, der har tid at vente så i dag havde jeg fornøjelsen af mand på ca 60, der læste højt for sin kone....Hele vejen fra Kbh til Kokkedal

Jamen så er weekenden da skudt igang og nej jeg bryder mig ikke om at blive del af en højtlæsning og slet ikke på TYSK😡

Jeg hader det

For godt 2 uger siden kom yngstesønnen hjem på juleferie og hvor havde vi dog glædet os til at se ham.

Han flyttede til Aarhus for at læse den 1. september og det var første gang han kom hjem, efter han var flyttet. Vi har været en enkelt weekendtur ovre og besøge ham i slutningen af oktober, men ellers har vi måttet nøjes med tlf, sms og FaceTime. Jeg synes, det har været alt for lidt - han synes jeg har spammet ham med både opkald, sms'er og forsøg på FaceTime, men sådan er det jo med øjnene, der ser.

Nu er 2 fantastiske uger ovre, vi har hygget, han har set familie og venner og ikke mindst har vores gamle hund nydt, at han igen var i huset og hun kunne ligge og sove i arm med ham om natten.

Alt er godt, som man siger, men jeg går rundt med en lille knude i maven, for nu er knægten draget tilbage til Aarhus og jeg savner ham. Jeg ved, det kun er nogle dage, jeg har det sådan her, for så kommer hverdagen igen og vi kan glæde os til næste gang han beærer os med et besøg.

Men igen her er tænker vi ikke helt ens, og hvorfor skulle vi også det? Vi er jo 2 forskellige steder i livet. Men...jeg ville rigtig gerne planlægge hans næste besøg, vide, at han kommer igen i vinterferien og han kigger bare opgivende på mig og siger, at han ikke engang ved, om han har ferie og hvis han har, hvad han så skal.

Så jeg må væbne mig med tålmodighed og nyde de bidder, jeg får tildelt - og nej, jeg plejer ikke at være så tosset, men mine børn "plejer" heller ikke at flytte så langt væk, så det må være min undskyldning ;-)

Godt nytår

Det er vel næsten obligatorisk at skrive et nytårsindlæg....især når "man" åbenbart har genoplivet sin blog.

Vi kom godt ud af '18 og lige så godt ind i '19 - det samme gjorde vores børn, selvom den ene lige var ved at give mig lidt sved på panden, da hun ikke ringede og ønskede godt nytår som hun plejer. Men festen havde vist bare været god og kl. 2.30 tikkede en sms ind om, at hun havde det fint.

Hundebasserne kom også godt ind i det nye år - den ene er 12 og vist efterhånden lidt halvdøv, men omvendt normalt meget sensitiv overfor lyde, og især fyrværkeri. Vi ville ikke give beroligende medicin, så i stedet blev hun bundet ind i et gammelt tørklæde. Jeg har afvist denne metode de andre år, men fortryder nu, for det virkede ganske formidabelt og kræet sov sig ind i det nye år. Den anden er kun 9 mdr, så det var hendes første nytår, som gerne skulle danne basis for en hel masse fremtidige nytårsaftener uden angst for fyrværkeri, så hun fik også bundet et gammel tørklæde rundt om sig. Det virkede tilsyneladende også, selvom hun bestemt ikke synes jeg var den bedste ven lige der.

Helt rolig nytårshund i "indpakning"

2018 var et godt år, men med nogle bump på vejen - Vi havde skønne ferier, dejlige stunder med børn, venner og familie og er begge glade for vores jobs. Men bump, det er der jo i livet og det største var, at min far fik et par blodpropper i hjernen, som medførte en endnu ringere hukommelse end han havde før. Min tese er, at han allerede for et årstid siden blev ramt af den første, for det var der - lidt pludseligt - hans hukommelse begyndte at svigte.  Han er en ældre herre, nærmer sig langsomt de 90, men hvor ville jeg have ønsket han skulle have været det her foruden.

2019....hvad mon det bringer? Forhåbentlig en masse oplevelser, glæde og lykke. Det meste er vi selv herre over, men jo ikke alt, så vi krydser for at alle vores kære kommer godt igennem det næste år.

Nytårsforsætter? Ja da....ellers er det jo ikke rigtig nytår, vel? Den største? Den, der er hvert år? Ja, ja....jeg skal tabe mig....5 kg, tak :-).

I modsætning til tidligere år er mit udgangspunkt trods alt bedre end det plejer at være, så i år er det ikke 10, men kun 5, som jeg dog godt ved, jeg nok skal kæmpe for.

Gåture ved vandet hjælper på både vægt og humør