Hvad blev der af kundeservice?

Godt så - gnavent indlæg om elendig kundeservice, så er du advaret.

Yngste ville gerne udnytte, at Matas havde 20% på alle varer i sidste uge og havde på nettet set, at den ene af vores lokale Matas'er havde åbent, selvom det var søndag. Det viste sig desværre ikke at holde stik, men en anden, som på nettet stod til at have lukket, viste sig så at have åbent.

Vi kom 14.40 og stillede os i kø - der var 2 foran os og en meget, meget stresset butiksejer, der ikke kunne få tingene til at fungere og var alene i butikken. Måske noget retur, måske noget rabat, jeg ved det ikke, men han blev mere og mere rød i hovedet og kom med stadig flere temmelig negative udbrud. Til sidst opgav han og gjorde tingene på en anden måde så kunden kunne blive ekspederet.

Klokken var nu få minutter i 3 og manden forlod disken og gik hen og låste hoveddøren. Den foran os blev ekspederet og datteren kom til og spurgte om han havde lukket "Ja, jeg lukkede kl. 15 og det var slet ikke meningen, jeg skulle have åbent" - nu var klokken 15.10.

Nå, men vi var jo inde, havde ventet tålmodigt i en halv time og datteren spurgte om hun måtte dufte til et par parfumer for at vælge den, hun ville købe.  Manden sukkede opgivende og nævnte, at det skulle gå hurtigt for der var jo lukket. Stakkels datter blev helt stresset, valgte lynhurtigt en parfume, som hun fortrød nærmest, da hun gik ud af døren, så dagen efter blev den byttet (i en anden Matas!!).

Og så er det jeg undrer mig (elsker ordet at undre sig, som passer perfekt til sådanne sære situationer) for manden havde selv valgt at holde åbent, selvom der egentlig var planlagt lukning, manden havde selv valgt at stå der alene, men mest af alt undrer jeg mig over den elendige service fra butiksejeren himself. For søren da, det er din biks, makker - så tag det med et smil, også selvom du kommer en halv time senere hjem. Og hvis nogen gerne fremover vil undgå denne Matas, så er det Matas i Kongevejscentret i Hørsholm

Allerede dagen efter var den gal igen - yngste fik den smukkeste diamantring af os, da hun blev student, men den var lidt for stor og skulle laves mindre. Da vi og guldsmeden var på ferie i forlængelse af hinanden, blev det først nu.

Kl 18 ringede en sød pige og fortalte, at den var klar - vi var ved at spise så vi kørte derned kl. 18.40, hvor butikken stort set var lukket selvom centret først lukker kl. 19. Vi kunne lige snige os ind af en lille åbning - til en butik, hvor den ene halvdel af butikken henlå i mørke og alle smykker var gemt væk. Ikke den fedeste modtagelse. Vi fik ringen og skulle betale, men dankortmaskinen var også lukket ned. Den søde pige så rådvild på ejeren, der ikke fortrak en mine. Jeg konstaterede "Dankortmaskine er lukket" og kiggede spørgende på ejeren, der sagde "ja". Jeg beklagede at jeg ikke havde kontanter (hvorfor beklagede jeg egentlig??), men at jeg kunne betale med MobilePay, hvis det var nemmere for dem og sagde i spøg - jeg kan også komme en anden dag og betale. Svaret fra ejeren var "Ja, men så SKAL du komme i morgen", hvilket jeg ikke kunne love. En anden kom så og åbnede maskinen og jeg fik "lov" til at betale og kunne drage hjemad. Der var ikke et smil fra ejeren, ingenting, men nu havde vi selvfølgelig heller ikke købt en ring til 75.000. Og hvis nogen gerne vil undgå denne biks, er det Guldsmed Rygaard i Hørsholm Midtpunkt.

Jamen, er verden da helt af lave - hvis ikke butiksejerne kan gå forrest med et godt eksempel og yde den bedste service, hvem skal så?

Åh nej...

Jeg har skubbet det foran mig, vidst det ville komme, men nu er der under en uge til at sønnen forlader reden.

Da de 2 ældste flyttede var det lige "rundt om hjørnet", men ham her, han flytter over både Storebælt og Lillebælt for at ende i Smilets by.

Og DET er meget langt væk for løvemoren - jeg ved jo godt, han skal ud i verden, men det havde bare været så meget nemmere (for mig, og måske også for ham) at flytte til København.

Nå, han glæder sig, men med en god portion sommerfugle i maven - ny by, nyt studie, nye venner og langt væk fra os og de gode venner, han har her.

Jeg ved, det vil modne ham helt enormt, men jeg ved også at han er en blød knægt, som vil savne sit netværk her. Heldigvis er han god til at skabe nye relationer, så selvfølgelig kommer det til at gå.

Og mig.....jeg har de sidste dage gået rundt med lidt mere blanke øjne end ellers og tårerne ligger lige på lur.

Glemt er alt det fede,  jeg skal bruge hans værelse til, glemt er, at han også nogle gange har været irriterende, glemt er, at der ikke længere skal slæbes tonsvis af mælk, yoghurt, rugbrød, sodavand og alt det andet hjem fra byen. Glemt er, at han tror man skal have nedrullede gardiner og lyset tændt, selvom det er højlys dag, glemt er, at vores elregning sandsynligvis vil falde med 30% når der ikke længere kører 2 computere, et kæææmpe tv, playstation osv. Jep, vi så det da ældste flyttede - de der gamer-drenge, de bruger godt nok meget strøm.

Lige nu prøver jeg at lokke hans apple-id ud af ham, så jeg kan stalke ham på Find my iPhone, hvis han ikke lige svarer mig - han synes, jeg er sindssyg....det er jeg nok også....

For mange år siden, da han kun lige var vokset sin ældre søster over hovedet

Nu får jeg nok ørerne i maskinen

Verden - eller i hvert fald København - er i disse dage eksploderet i et sandt Pride-helvede og jeg undrer mig.

Jeg undrer mig over at en sexualitet skal have særstatus og jeg alle steder skal se regnbuen, der symboliserer dette.

Jeg er ved at gå til over at alle, der er noget ved musikken, er ved at falde over hinanden for at hylde regnbuefolket.

Nej, jeg er ikke en gammel forstokket kone, der ikke kan se ud over min egen næsetip - jeg er åben og rummelig og synes at alle skal leve med den/de, som nu engang passer sig for dem. Og så er jeg egentlig fuldstændig ligeglad med om de er sorte, hvide, grønne eller regnbuefarvede.

Men jeg render sgi da ikke rundt og flasher at jeg er heteroseksuel, så hvorfor skal man flashe det, bare fordi man er homo?

Ja, jeg ved, at der stadig er folk, der mener, det er forkert, at være "til den anden side", men jeg tvivler på at disse folk bliver omvendt af den massive dækning af Pridefestivallen.

Der er så meget kvinder ikke forstår og det her er absolut en af de ting, som jeg har svært ved at fatte

Engang var der 4....

Engang var huset fyldt op med 4 fantastiske unger - med leg og glæde, brok og ballade, kærlighed og lykke. Præcis som det nu er i en familie.

Men sådan nogle unger gror jo op og lige pludselig stod den første på kanten af reden, klar til at flyve hjemmefra. Han var kun 18, da han flyttede, men han havde nærmest været klar siden han var 12, så det var som det nu skulle være, selvom han var savnet og det tomme værelse stod og mindede mig om, at han manglede.

4 år senere fulgte hans ældste søster samme vej - lidt ældre, men også spændt på, hvordan det ville være at bo alene. Hun var også savnet, men flyttede ikke langt og kom hjem i tide og utide, for det var alligevel svært at forlade barndomshjemmet. I dag - 6 år senere - kommer hun stadig tit og ofte forbi fordi hun savner os. I modsætning til hendes bror, som nærmest sætter en ære i ikke at savne os ;-).

Nu står næste for tur - han er væsentlig ældre end sine 2 ældre søskende - knap 23 år og i modsætning til de 2 andre flytter han langt væk, da han skal læse i Aarhus. Han fik allerede i maj at vide, han var optaget på studiet og i starten af juni havde han et sted at bo. Sommeren har gjort ham godt, han har vænnet sig til tanken og glæder sig til at flytte, glæder sig til at møde nye mennesker og til at blive klogere. Han er fuldstændig ligeglad med at han ikke kan lave mad, vaske tøj eller gøre rent og mon ikke "Learning by doing" vil blive hans redning? Eller måske bare take-away, paptallerkener og en au-pair ;-).

Man kan mærke, at de er flyvefærdige, når de ikke længere synes at maden er god nok, at vi spiser på forkerte tider, at de bliver bedt om ALT for meget, når man siger, de skal rydde op, være stille, når de kommer hjem om natten osv.

Jeg glæder mig over at sønnen skal læse det, han har ønsket sig siden han var en ung knægt, men samtidig er jeg smerteligt bevidst om, at jeg kommer til at savne ham frygteligt. Nogle gange har jeg tænkt, at han aldrig flyttede fordi han hyggede sig med at bo sammen med os, men selv min italienske søn, finder nu videre ud i verden.

Min flok er for altid min flok, men den spredes for alle vinde og jeg ved, at den med tiden vil vokse sig større og større, når der en dag kommer mænd, koner og børn til.

Noget godt var, noget godt er og noget godt kommer - Hvor er jeg egentlig heldig

Det er (for) varmt.....Om overgangsalder

Jep, jeg siger det bare - det er for varmt til mig.

Jeg savner regn, jeg savner "normale" temperaturer og jeg savner også lidt at se noget grønt græs igen. Ja, jeg savner vel bare dansk sommer.

Havde det regnet hele sommeren havde jeg helt klart savnet noget sol og varme og sådan er vi mennesker jo så svære at gøre tilpas.

Da jeg var ung rejste jeg hver sommer rundt i Grækenland og det var først når temperaturen nåede 40-42 grader, at jeg syntes det var for meget. Ellers var det skønt med sol og varme og jeg kunne stege i timevis på dækket af den yacht, hvor min ungdoms somre blev nydt.

Men med alderen kan den slags jo ændre sig og for kvinder (eller i hvert fald mig!!) i overgangsalderen er det ikke for tøsedrenge med den her varme.

Der er mellem 30 og 32 grader på mit kontor og det er varmt, når man tilbringer 8 timer der hver dag. En ventilator hjælper mig lidt, men at blive blæst på hele dagen er også ret irriterende.

Så er det hjem med Metro og S-tog, hvor der i Metroen er omkring 40 grader og i S-toget nok 5 grader koldere.....faktum er i hvert fald at når jeg træder ud af toget - i de 28-30 grader, der er udenfor - føles det køligt!!

Så er der nætterne....føj for pokker, hvor har vi det varmt og her er det nok især mig, der er plaget. Faktisk så plaget så jeg denne sommer har sovet med en ventilator ved siden af min seng og ørepropper i ørerne fordi jeg hader larmen fra den. Men uanset giver det bare ikke den samme gode søvn, som når der er stille og 18 grader i værelset.

Og det værste er, at jeg faktisk ikke er specielt plaget af hedeture normalt, så hvordan har de af mine medsøstre, der er plaget af det, det så ikke....pyhaaa.

Jeg vil så gerne sidde lidt i solen og få lidt ind på D-vitamin kontoen, men jeg kan ikke holde det ud i øjeblikket....øv for det, men hurra for at det trods alt er og har været en skøn sommer