Findes der curling-lærere?

Der findes curling-forældre - vi kender dem alle og vi kan nok heller ikke selv sige os fri for af og til at agere som.....curlingforældre.

Jeg har ikke haft børn i grundskolen i mange år, men da jeg havde, synes jeg ikke, jeg oplevede meget curling fra lærernes side, heldigvis.

I går i toget mødte jeg en curling-lærer. Toget var godt fyldt, men rigtig mange steg ud på Hellerup station og jeg valgte at sætte mig ned på en anden plads, hvor der ikke sad så mange. Sådan en plads med 4 sæder overfor hinanden på den ene side af gangen og tilsvarende på den anden side. Skråt overfor mig sad en kvinde og på den anden side af gangen sad en mand.

Jeg satte mig, smed hue og handsker og tog min telefon frem, da en kvinde i 30'erne kom farende og sagde "Ej, undskyld vil du ikke godt flytte dig"? Jeg kiggede op "Flytte mig??". Der var masser af pladser rundt omkring, så spørgsmålet var lidt sært.

"Ja, vil du ikke flytte dig, for jeg har 3 børn her, der gerne vil sidde sammen og der er jo mange andre pladser du kan sidde på".

Mange i kupéen kiggede op, de var tydeligt interesserede i hvad jeg sagde til det, så jeg valgte konflikten fra og gik min vej....ned i en anden kupé. Bagefter var jeg irriteret over min egen konfliktskyhed, at jeg ikke bare sagde, at der netop var mange andre pladser hvor hendes elever kunne sidde.

De 3 piger var 10-11 år, så der var ikke tale om bittesmå børn, der skulle overvåges, men tydeligt blot en curling-handling ift pigerne så de ikke skulle udsættes for IKKE at sidde sammen i de 12 minutter det tog at køre fra Hellerup til Nørreport.

Skal vi virkelig rydde hver en sten på vores børns (elevers) vej? Hvordan skal de klare sig når de kommer ud i den virkelige verden? Er al den curling årsagen til at så ufattelig mange unge har angst? (I know, det sidste spørgsmål kræver jo nærmest et indlæg for sig selv, måske kommer det en dag)

Lærer Andersen var helt sikker IKKE en curling-lærer

Brokadvarsel II

Uha, nu folder jeg mig lige ud igen.....

Var med yngste ude at shoppe - alle prøverum var optaget, datteren havde snuppet det sidste ledige og jeg var hende, der servicerede og fandt de rigtige størrelser.

Da jeg igen-igen havde været ude og finde en anden størrelse, var prøverummet ved siden af datteren ledigt, efterladt med alt tøjet liggende på gulvet.

Godt så, umiddelbart tænker man "meget ung pige, der ikke helt har lært spillereglerne", men nej, pæn og nydelig, midaldrende forstadsfrue med den "rigtige" frisure, det "rigtige" overtøj og sikkert også det "rigtige" dankort - jep, vi er nord for københavn, men hvorfor hun efterlod prøverummet sådan her fatter jeg ikke.

Hvordan er det nu med den gode opdragelse og ikke mindst respekt for andres ting og for butikkens personale? Øv, for en dum dame og øv for den søde unge pige, der gik ind og ryddede op og sagde at det desværre skete ofte....

Brok-advarsel!

Jeg tager dagligt toget - Jeg kunne skrive side op og side ned om elendige DSB, men det må blive en anden dag.

I togene findes bl.a. stillekupéer og her kommer spørgsmålet til 100.000 kr så : Hvor stille skal der være i en stillekupé?

Jeg synes der skal være meget, meget stille.....

Jeg sætter mig derind fordi jeg ikke gider have en masse larm, men dag efter dag sker det samme: Larm - ikke larm som inde i en af de store kupeér, men sådan smålarm.

Et headset, der er skruet op for fuld styrke - ja, personen har headset på, men alle kan høre musikken (og personen får helt sikkert Tinnitus meget snart). Hvis man påtaler det får man beskeden "Jeg har headset på".

En der spiser McD-mad og knitrer løs med poser (hvad laver sådan en gang mad i øvrigt i et tog? Ingen dør vel af sult mellem Kbh og Helsingør??). Eller den sunde version - gulerødder - gnask, gnask, gnask....i det mindste stinker gulerødder ikke på samme måde som burger og fritter.

Der er stort set altid en, der får et opkald (med lyd), tager telefonen og siger "Nej, jeg kan ikke tale, jeg er i stillekupe..." og herefter fortsætter samtalen fordi det kun lige er om manden skal købe kartofler, om datteren skal tage cykelhjelm på osv osv.

Men de værste er nok de ældre mennesker - gerne et ældre ægtepar - som sandsynligvis sætter sig i stillekupéen fordi der er....stille og så begynder de at snakke sammen. Med den der høje teaterhvisken, fuldt bevidste om at de er i stillekupéen, så derfor HVISKER de. Ofte er der nogen, der påtaler det, så er der ro i 30 sekunder og starter det igen. Faktisk mere irriterende end hvis de bare talte almindeligt sammen.

Eller hvad med ham ovre i hjørnet, der snorker som en bjørn....den hører virkelig til de humoristiske. Tænk at være så træt, så man falder i så dyb søvn i et tog OG snorker så højt. Det er da på en eller anden måde underholdende ;-).  Måske er den dåseøl, der står på bordet foran ham medvirkende til den dybe søvn.....har set manden flere gange og mønstret er det samme.

Forleden var der en dame overfor mig, der fik i omegnen af 30 sms'er på turen - hun havde ikke slået lyden fra, så hver gang, hun fik en sms sagde det "pling" og damen sukkede højlydt over at hun igen-igen fik en sms. Blev faktisk i tvivl om hun vidste, at man kan slå lyden fra.

Nogle dage er man heldig, så er der helt stille - nærmest som en pagt, er alle stille lige indtil mappe-dyret kommer ind på Hellerup og hiver computeren op og klasker løs i tastaturet. Nok ikke noget, man ligefrem kan brokke sig over, men der er intet, der larmer så meget som et tastatur i en stillekupé, jeg siger det bare!!

Hvis du holdt ud hertil, så tak - det er nogle gange meget rart lige at få lukket lidt galde ud

Kys det nu, det Satans liv.........