Det er (for) varmt.....Om overgangsalder

Jep, jeg siger det bare - det er for varmt til mig.

Jeg savner regn, jeg savner "normale" temperaturer og jeg savner også lidt at se noget grønt græs igen. Ja, jeg savner vel bare dansk sommer.

Havde det regnet hele sommeren havde jeg helt klart savnet noget sol og varme og sådan er vi mennesker jo så svære at gøre tilpas.

Da jeg var ung rejste jeg hver sommer rundt i Grækenland og det var først når temperaturen nåede 40-42 grader, at jeg syntes det var for meget. Ellers var det skønt med sol og varme og jeg kunne stege i timevis på dækket af den yacht, hvor min ungdoms somre blev nydt.

Men med alderen kan den slags jo ændre sig og for kvinder (eller i hvert fald mig!!) i overgangsalderen er det ikke for tøsedrenge med den her varme.

Der er mellem 30 og 32 grader på mit kontor og det er varmt, når man tilbringer 8 timer der hver dag. En ventilator hjælper mig lidt, men at blive blæst på hele dagen er også ret irriterende.

Så er det hjem med Metro og S-tog, hvor der i Metroen er omkring 40 grader og i S-toget nok 5 grader koldere.....faktum er i hvert fald at når jeg træder ud af toget - i de 28-30 grader, der er udenfor - føles det køligt!!

Så er der nætterne....føj for pokker, hvor har vi det varmt og her er det nok især mig, der er plaget. Faktisk så plaget så jeg denne sommer har sovet med en ventilator ved siden af min seng og ørepropper i ørerne fordi jeg hader larmen fra den. Men uanset giver det bare ikke den samme gode søvn, som når der er stille og 18 grader i værelset.

Og det værste er, at jeg faktisk ikke er specielt plaget af hedeture normalt, så hvordan har de af mine medsøstre, der er plaget af det, det så ikke....pyhaaa.

Jeg vil så gerne sidde lidt i solen og få lidt ind på D-vitamin kontoen, men jeg kan ikke holde det ud i øjeblikket....øv for det, men hurra for at det trods alt er og har været en skøn sommer

Kan man blive forelsket....

Kan man blive forelsket i et sted, uden nogensinde at have sat sine ben der?

Vi kommer rigtig meget på Bornholm og har for mange år siden tabt vores hjerter til den smukke ø - Den forelskelse, kan der vist ikke herske tvivl om.

Vi har hver gang, vi har været der, talt om at NU måtte vi også prøve at tage til Christiansø.

De første år havde vi hunde med, så der kunne det ikke lade sig gøre. Så havde vi børn med som ikke gad (!!) og der er ingen grund til at presse noget ned over hovedet på ungerne, når det koster en pæn klat at smutte med båden t/r. Så har vi nogle gange planlagt, at nu skulle det være og så har det stormet så meget, at vi opgav sejlturen selvom ingen af os bliver søsyge. Og så var der sidste sommer, som bare var så elendig i de uger vi var på Bornholm, at vi ikke gad, for når vi ser Christiansø for første gang, må det gerne være bare lidt sol.

Forleden stødte jeg på bloggen Kringlet - om en familie, der bor på Christiansø og jeg blev nysgerrig og læste lidt hist og pist. Jeg stødte også på et link til en udsendelse om øen og nu er jeg faktisk lidt forelsket.

Ikke forelsket som at jeg godt kunne tænke mig at bo der, hvilket heller ikke er realistisk, da man skal have job på øen for at få bopæl og ingen af os har rigtig job i en kategori, der kan give job der.

Men forelsket som i at nu, til sommer, tager vi turen med Ertholm over Østersøen og nyder en dag på øen.

Noget af det, der også har holdt os væk er tanken om en båd fyldt med turister, der bliver lukket ud på en forholdsvis lille plads - jeg hader, når der er (for) mange mennesker samlet et sted. En løsning på det kunne være at tage over den ene dag, booke et værelse på det lille gæstgiveri, nyde aftenen, hvor de fleste turister er taget hjem og så selv tage hjem dagen efter. Jeg forestiller mig, at det kunne blive løsningen.

Billedet er lånt på http://www.christiansoe.dk/ - Kig ind, der er meget god info om den lille ø langt mod øst