onsdag den 27. januar 2016

Ah....what a feeling

Det føles godt og det går godt, indtil videre i hvert fald.

Vægttab på 1,5 kg, men det tager jeg nu ikke for mere end det er, for det er helt sikkert ikke 1,5 kg fedt, der er smidt siden mandag morgen. Men det er en god psykisk motivator at se pilen gå den rigtige vej.

Jeg må åbenbart have ramt lige det rigtige tidspunkt, for jeg føler mig topmotiveret og spiser sundt og holder mig fra slik og kage. Har dog givet mig selv lov til at tage et par småkager eller et stykke chokolade EN gang om dagen og så kan jeg gå og glæde mig til det, mens jeg "planlægger" hvornår det skal nydes.

Og det er jo det, det bliver, nydt i modsætning til hvis der står en hel skål af et eller andet, som man bare automatisk sidder og putter i munden.

Der skal lidt mere viljestyrke til at overbevise mig selv om, at det er fantastisk at gå en lang tur i buldrende mørke, når jeg kommer hjem fra arbejde, men heldigvis bliver det jo lysere og lysere dag for dag.

I aften står der kartoffelsuppe på menuen - de andre får bacon og bruschetta til - jeg vil nøjes med suppen, men den smager også rigtig dejligt.

2 kommentarer:

  1. Jeg hepper fortsat på dig - og synes det er himmelråbende uretfærdigt, at jeg ikke taber mig, når jeg ikke spiser kager og chokolade! Det gør jeg yderst sjældent, så måske er det baconen i suppen (og tilsvarende), den er gal med? ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du lyder som mig, der er ærgerlig over at jeg ikke kan spare en masse penge ved at stoppe med at ryge og i øvrigt er total ikke-ryger :-)

      Slet