onsdag den 2. januar 2019

Godt nytår

Det er vel næsten obligatorisk at skrive et nytårsindlæg....især når "man" åbenbart har genoplivet sin blog.

Vi kom godt ud af '18 og lige så godt ind i '19 - det samme gjorde vores børn, selvom den ene lige var ved at give mig lidt sved på panden, da hun ikke ringede og ønskede godt nytår som hun plejer. Men festen havde vist bare været god og kl. 2.30 tikkede en sms ind om, at hun havde det fint.

Hundebasserne kom også godt ind i det nye år - den ene er 12 og vist efterhånden lidt halvdøv, men omvendt normalt meget sensitiv overfor lyde, og især fyrværkeri. Vi ville ikke give beroligende medicin, så i stedet blev hun bundet ind i et gammelt tørklæde. Jeg har afvist denne metode de andre år, men fortryder nu, for det virkede ganske formidabelt og kræet sov sig ind i det nye år. Den anden er kun 9 mdr, så det var hendes første nytår, som gerne skulle danne basis for en hel masse fremtidige nytårsaftener uden angst for fyrværkeri, så hun fik også bundet et gammel tørklæde rundt om sig. Det virkede tilsyneladende også, selvom hun bestemt ikke synes jeg var den bedste ven lige der.

Helt rolig nytårshund i "indpakning"


2018 var et godt år, men med nogle bump på vejen - Vi havde skønne ferier, dejlige stunder med børn, venner og familie og er begge glade for vores jobs. Men bump, det er der jo i livet og det største var, at min far fik et par blodpropper i hjernen, som medførte en endnu ringere hukommelse end han havde før. Min tese er, at han allerede for et årstid siden blev ramt af den første, for det var der - lidt pludseligt - hans hukommelse begyndte at svigte.  Han er en ældre herre, nærmer sig langsomt de 90, men hvor ville jeg have ønsket han skulle have været det her foruden.

2019....hvad mon det bringer? Forhåbentlig en masse oplevelser, glæde og lykke. Det meste er vi selv herre over, men jo ikke alt, så vi krydser for at alle vores kære kommer godt igennem det næste år.

Nytårsforsætter? Ja da....ellers er det jo ikke rigtig nytår, vel? Den største? Den, der er hvert år? Ja, ja....jeg skal tabe mig....5 kg, tak :-).

I modsætning til tidligere år er mit udgangspunkt trods alt bedre end det plejer at være, så i år er det ikke 10, men kun 5, som jeg dog godt ved, jeg nok skal kæmpe for.

Gåture ved vandet hjælper på både vægt og humør

2 kommentarer:

  1. Det, der skete for din far, er jo det, vi alle frygter: at den sidste del af livet skal blive mere eller mindre uværdig. Det er oven i købet værst for de pårørende, synes jeg. Det er vist godt, at vi ikke ved, hvordan det hele ender for os.
    Jeg tror ikke, det er muligt at opleve et år uden bump på vejen - så privilegerede er der vist ingen, der er -men bumpene kan være større eller mindre ...
    Held og lykke med de fem kilo. Det skal jeg også have smidt, for julen har været slem på det punkt - og det bliver sikkert til flere kilo inden vi er hjemme igen efter krydstogtet - desværre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Præcis, vi ønsker jo alle bare at lægge os i vores seng og aldrig vågne igen....når vi har nået "den" alder, forstås. Og de 5 kg, dem skal jeg nok få has på. Og rigtig god tur, lyder jo fantastisk med krydstogt....bare det var mig :-)

      Slet