lørdag den 29. december 2018

Skal - skal ikke?

Det er jo ikke ligefrem fordi bloggen her lever et godt og aktivt liv, men alligevel er jeg ikke klar til at lukke og slukke.

Jeg tænker tit, at det må jeg lige lave et indlæg om eller det må jeg lige huske, men så tager hverdagen min tid og enten glemmer jeg, hvad jeg ville skrive eller også når jeg det ganske enkelt ikke.

Jeg kan også mærke, at jeg kan have en tendens til at brokke-indlæg godt kunne få mest plads og hvem gider egentlig læse brokke-indlæg? Nej, vel?

Så mon ikke min blog, som har fulgt mig i efterhånden rigtig lang tid - vist nok tilbage fra 2005 - får lov til at overleve endnu et år med nogle få indlæg.

Hvem ved, måske kommer der et nytårsindlæg med alle mine mange nytårsforsætter

Nå ja, så er der det med billederne - synes det er SÅ besværligt at lægge billeder ind på denne platform....så ingen billeder, i hvert fald ikke lige nu....og igen, hvem gider læse en blog uden billeder?

2 kommentarer:

  1. jeg håber du fortsætter. Du skriver så godt, og jeg gider godt læse brokkeindlæg :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, hvor er du sød - og tænkte nok, du gad læse brokkeindlæg ;-). Jeg læser også med stor fornøjelse dine brokkeindlæg (og de andre indlæg), men når desværre ikke altid at kommentere

      Slet