stoltmor.dk

Jep - endnu en gang har jeg stået med tårer i øjnene og nydt at det er gået en fra min flok godt.

Ældstedatteren afsluttede sin bachelor i denne uge med et flot 12 tal (jep, det var censors ord "et flot 12-tal").

Vi stod klar med blomster og champagne og jeg kunne som sædvanlig ikke holde en lille tåre tilbage. Hvor er det flot og hvor er vi stolte af hende.

Nu venter et halvt års arbejde inden hun skal læse videre.

Vi syntes begge, at vi lige har set hende blive student, men til sommer er det 4 år siden, så helt "lige" er det jo ikke.

Jeg elsker at se mine børn vokse til, blive voksne, blive formfuldendte individer, der trives med de valg, de har taget og tager og samtidig ved de alle, at vi (selvfølgelig) og deres søskende altid står lige bag dem og er klar til at gribe, hvis de har brug for det. Men det har de nu sjældent ;-).

Det her kan jeg simpelthen ikke finde ud af

Ah, ok, nok lidt overdrevet, men i alle de år, jeg har holdt ferie fra arbejdsmarkedet, har jeg holdt fri i uge 29, 30 og 31. Lige bortset fra sidste år hvor jeg havde 30, 31 og 32.

Men i år er der uorden i geledderne - stor krise, for jeg skal have ferie i de første uger af sommerferien i stedet og det har jeg egentlig slet ikke lyst til. Det skal jo nok gå, men jeg bliver træt allerede nu ved tanken om, hvor uendelig langt der er fra mandag den 18. juli til fredag den 23. december, hvor jeg så kan gå på juleferie (og så endda en rigtig arbejdsgiverjul - øv!). Håber virkelig der bliver mulighed for en uges efterårsferie....

Sikke et vanedyr man kan blive, men der er ingen vej udenom for min arbejdsplads er lukket i de pågældende uger og ligefrem at søge nyt job pga det er jo lidt vildt og i øvrigt ikke noget, jeg har lyst til.

Til næste år kan jeg så igen pleje mit autistiske gen og holde ferie i mine sædvanlige uger, men året efter....hjælp....der bliver det igen i starten af sommerferien, hvilket måske vil vise sig at være meget godt, da prinsessen bliver student det år.

Tosset som man bliver et vanemenneske, jo ældre man bliver (og i sådanne feriesituationer er det, jeg savner tilværelsen som selvstændig helt vildt meget)

Et nyt år og de der nytårsforsætter

Vi laver dem (næsten) allesammen, ikke? Der ved årsskiftet, hvor vi står med et glas champagne og rørstrømske tænker at i år, skal alt være anderledes. Vi skal spise sundere, tabe et par kilo, undgå impulskøb, være bedre forældre, ægtefæller, døtre, veninder.

Men så går året ganske langsomt i gang og alt bliver hurtigt ved det gamle.

Igen i år prøver vi at begrænse madspild - fordi det er sjovt, at finde anvendelse for ting, man ellers ville have smidt ud, fordi det ikke er i orden bare at smide mad ud og fordi det i sidste ende også er en økonomisk gevinst. Vi har været gode til det, de sidste par år, men en ting, som næsten altid ender i skraldebøtten er halvdelen af en ½ l piskefløde, så enten skal nogen huske, at den der piske er åbnet eller også skal vi købe 2 x 1/4....

Så er der vægten.....min vægt....argh, vil gerne tabe de der berømte 5 kg, men for filan hvor er det svært at tage sig sammen, især i januar. Først er der resterne fra julen, som jo lige skal klemmes ned, så er der måske og lidt (slik)rester fra nytåret, så har nogen bryllupsdag og det må jo fejres og lige pludselig sidder man her i midten af januar og har ikke tabt så meget som et gram. Fremover vil jeg huske mig selv på at vægttabet først starter den 20. januar, så behøver jeg ikke græmmes over min manglende standhaftighed.

Så er der økonomien - hver gang vi køber ind, ryger der ligegyldige ting i kurven, ofte ting, som er spiselige, men bestemt ikke i den sunde afdeling. Ønsker sådan at jeg kan gå gennem butikken og KUN holde mig til indkøbslisten - tror det ville gavne både økonomien og vægten at gøre sådan.

Heldigvis synes jeg det er sjovt, at prøve at begrænse madspildet og jeg har det efterhånden også bedst med at lave madplaner, så jeg ved, hvad der skal købes ind og ikke mindst, at jeg ikke står en sen tirsdag eftermiddag og glor fuldstændig idéforladt ned i køledisken i Netto. Det giver en ro i vores hverdag, som jeg ikke vil være foruden.

Men.....der er jo så stadig de der 5 kg, der skal has på og "nice-to-have-tingene", der ikke længere skal lægges i kurven.

Med andre ord, der er stadig lidt at arbejde med.....

Den sidste jul?

Den tanke fik jeg, da vi fejrede juleaften med min far og han sagde, at så kommer han først igen om 3 år, da han jo skal fordele sol og vind lige mellem sine børn og sin kones familie.

Om 3 år er han godt på vej mod de 88 år og heldigvis er han lige nu frisk og rørig, men der sker nu alligevel ofte noget på 3 år, når man har rundet de 80 eller mere.

Jeg skubbede tanken fra mig og nød at være omgivet af dem, jeg elsker allermest, men tanken kom hurtigt tilbage, da min far næste dag ringede for at sige tak for sidst og sagde "Det var den hyggeligste juleaften nogensinde med den bedste mad, jeg hyggede mig så meget og tænk, mens du lavede mad, sad jeg alene med alle mine 4 børnebørn og talte med dem. Det var så dejligt, ja den dejligste juleaften nogensinde"

Måske var det bare mig, der tænkte at det måske var den sidste juleaften, måske tænkte han det også, for han er normalt ikke en der slynger om sig med superlativer.

Nu er det virkelig jul

Lillejuleaften.....træet skal pyntes, der skal bages småkager endnu engang, rødkålssalaten skal snittes, grøden skal en tur under dynen og kartofler skal koges og pilles.

I morgen er så den store dag.....ikke så stor, som den var, dengang flokken var små og næsten ikke kunne være i deres egne små kroppe af bare spænding, dengang mindst en af dem fik julefeber, når Disneys juleshow startede.

En gang tilbage i slut 90'erne røg tv-signalet lige præcis et par minutter i 16 og dermed lige før Disneys juleshow. Vi havde 3 forventningsfulde unger siddende foran fjernsynet og så puff....forsvandt det hele. Det var inden man bare fandt det på nettet i stedet, men heldigvis havde vi "båndet" det, så i med kassetten og alle var lykkelige. Undtagen en far lidt længere ned ad gaden - en mand vi aldrig havde hilst på, en mand der aldrig hilste på nogen i kvarteret. Vi havde nok alle prøvet, men han var vist for fin til at hilse på andre, når han kom drønende (alt for stærkt) i sin store bil. Nå men nød lærer jo nøgen mand eller snobbet far at spinde, så pludselig stod han foran vores dør og ønskede os en glædelig jul. Jamen fint så.....og tak, mens han stod der og small-talkede, prøvede han forgæves at kigge ind i vores stue og manden min spurgte om der var noget galt. Øh, eh....ah, ja, hans børn kunne jo ikke se Disney show fordi signalet var væk og om vi måske havde båndet det? Det havde vi, men vores unger brugte det jo - manden blev sur over at han ikke måtte låne det med det samme og gik igen og hilste så stadig ikke på os, når vi mødtes på gaden. Sikke en julestemning, han var i ;-)

Nu er de store og juleshow er ikke på listen over vigtige ting, men da vores yndlingspræst allerede holder gudstjeneste kl. 13.30, håber jeg, at vi kan samles foran juleshowet i år og nyde en småkage og et stille øjeblik inden der skal steges og brases.

Lykken er stor i år - alle 4 unger er hjemme og fejrer julen med os og den største gave er at sidde og bare nyde at være sammen med det og se dem hygge sig, snakke, kærligt smådrille hinanden og tæske hinanden i diverse spil.

Nu' det jul igen og nu' det jul igen......

Efter børnene er blevet voksne eller i hvert fald tæt på voksne bliver jeg hvert år overrasket over, at det pludselig er jul.

Det var nemmere, da de var små og vi "startede" julen i oktober, når vi fandt de første honningkage-hjerter hos bageren. Dengang der var masser af julearrangementer med æbleskiver, gløgg, juleteater, julebanko, julefester i børnehaven, skolen, fritidshjemmet, spejderne, danseskolen, gymnastikforeningen, golfklubben og hvad ved jeg....nu er de alle store og der er ingen julestress over at skulle være flere steder på samme tid. Faktisk skal vi slet ikke noget som helst julet med dem udover det, der er arrangeret i familiens skød.

Det er underligt, og jeg mindes med glæde tiden med de små børn, der glade sad og klippede og klistrede, formede mystiske marcipanfigurer og var med til at bage tommetykke småkager med flot glasur på.

Men hver ting til sin tid - nu er der ro på og tid til fordybelse på en anden måde. Noget vi også nyder, for vi ved jo at før eller siden, er der igen småbørn i familien og vi (jeg!) kan igen få lov til at klippe og klistre, lave marcipanfigurer og bage småkager.

Om 5 dage er det jul og jeg vil nyde de næste dage, nyde at gaverne er i hus, at julesmåkagerne er spist og jeg kan hygge med at bage lidt flere.

Øv og nej!!

Fødselsdagen gik fint, prinsessen havde bestilt sushi, så det fik hun naturligvis. Og ikke bare mors den bedste hjemmelavede, men fra et af byens gode sushisteder.

Vi spiste, vi hyggede, jeg sad med den der lille lykkelige fornemmelse i maven, som jeg altid har når vores 4 unger er samlet og snakken går livligt på kryds og tværs. De nyder hinandens selskab, det er så tydeligt og det gør mig ufattelig glad, for nok er de søskende, men de er også 4 helt forskellige "børn" med en aldersforskel som stadig også betyder noget. Men de vil hinanden og et par af dem har også sagt at de håber, de kan blive ved med at være så gode venner, når de bliver "rigtigt voksne" (som i at have hver deres familie). Svaret var jo at det kan de helt sikkert, men det kræver kærlighed, vilje, forståelse og ikke mindst rummelighed <3

Men knap var de smuttet hver til sit, før jeg fik den der spirende fornemmelse i maven kombineret med lidt kvalme og så skal jeg ellers love for at helvede brød løs og varede resten af natten. Fik stort set ikke lukket et øje - mavekramper og roskildesyge overtog i den grad min krop. Eller måske madforgiftning? Havde helt glemt hvor rædsomt sådan noget er.  Fredag var jeg slatten, ussel og træt og måtte for første gang i årevis melde mig syg på mit arbejde og så lige på dagen, hvor der var julefrokost. Øv, hvor jeg følte mig snydt, men jeg havde ikke været godt selskab.

I dag skinner solen, jeg skal spise som jeg plejer og en god lang gåtur skal også lægges ind i programmet.

God lørdag til jer derude :-)