Viser opslag med etiketten mor som 48-årig. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten mor som 48-årig. Vis alle opslag

torsdag den 15. marts 2018

Gravid som 48-årig - er det OK?

Helsingørs borgmester Benedikte Kiær meldte i sidste uge ud, at hun venter barn nummer 2.

Fantastisk, skønt, forældre bliver forældre igen og børn bliver storebrødre og et lille nyt liv er på vej.

Men borgmesteren er 48 år...otte-og-fyrre år - Kan man så tillade sig at blive gravid? Er det uetisk? Er det uansvarligt? Var det allerede lidt småskidt, da hun fik den første som 46-årig?

Vel er det da ej - tænk at få den glæde og lykke at opleve (endnu) en mirakel-graviditet, når man har forsøgt så længe.

Alligevel har borgmesteren ifølge sin egen Instagram, modtaget et brev. Hadefuldt. Anonymt. Med grimme ord. Med opfordring til abort.

Føj, siger jeg bare - at det er anonymt, er en ting, at der står grimme ting i det, er noget andet, men at man overhovedet tillader sig at skrive et sådan brev, er mig ubegribeligt.

Jeg er sikker på at det lille nye menneske får et fantastisk liv og jeg er sikker på, at man, hvis man får børn sent, sikrer sig, at der er et netværk, der kan træde til og hjælpe, hvis uheldet er ude og man bliver syg eller går bort "før tid". Og hvad er det lige "før tid" så er?

Men en gennemsnitslevealder på 83 for kvinder, vil "babyen" trods alt være 35 når den mister sin forælder, så mon ikke det går, hvis man ser statistisk på det.

Statistik kan man ikke bruge til meget - jeg burde - statistisk stadig have haft min mor eller min lille dreng, som døde af en så sjælden lidelse, så det statistisk burde have ramt naboen eller en kvinde i den anden ende af verden.

Så herfra skal lyde et stort til lykke til den vordende mor - sikke en gave I har på vej